
Nyt tilbud i Præstø Gruppe
Som noget helt nyt vil Præstø Gruppe tilbyde Familiespejd.
Familiespejd er grenen for de yngste spejdere. Spejderne er fra 3 – 6 år.
Grenen kaldes for familiespejd, da spejderne går til spejder sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Spejderaktiviteterne er tilpasset aldersgruppen 3 - 6 år, men yngre søskende er også meget velkomne.
Som familiespejder vil man få spændende oplevelser i naturen, sammen med andre spejdere. Spejderne skal lære at samarbejde og respektere hinanden og til det bruger vi de mange muligheder som naturen giver. Spejderne udvikler et kammeratskab, som kan følge dem i mange år fremover.
Forældrene er med til at støtte spejderne i alle aktiviteter og får der igennem tid sammen med egne børn og de andre familier.
Aktiviteterne vil foregå ude og derfor er det en god ide at have tøj på efter vejret.
Vi starter d. 4. oktober kl. 9 - 11.00. Planen er at mødes hver 3. uge, men det vil vi finde ud af undervejs, når vi ser hvad der passer jer bedst.