Så er ventetiden slut og vi kan igen mødes til udendørs spejderaktiviteter!
Derfor har DDS Præstø gruppe valgt at starte op på onsdag d. 3. marts med spejdermøder for alle mikro, mini, junior og trops spejdere. Vi starter hver for sig forskellige steder, men mødes til fælles afslutning med afstand og bål nede ved spejderhytten. Vi vil gerne på sikker vis fejre den internationale Tænkedag og at vi igen må være sammen om spejderaktiviteter
Alle spejdere burde have fået et (eller vil meget snart få) et postkort afleveret personligt (eller i jeres postkasse) - her står lidt mere om hvad der skal ske på det første møde. Der er også en lille opgave, hvor I meget gerne må tegne eller skrive hvad I synes der er det bedste ved at være spejder og hvad du glæder dig allermest til nu vi må mødes igen :-)
Kort fortalt mødes/afhentes vi følgende steder:
Mikro: Mødes udenfor hytte kl. 17 / afhentes kl. 18.30 ved bibliotket (Spejderne bliver fulgt derop af lederne)
Mini: kl. 17 ved biblioteket / afhentes kl. 18.30 ved bibliotket (Spejderne bliver fulgt derop af lederne)
Junior og Trop: ved Ørnehuset på stranden kl. 17 / afhentes kl. 18.30 ved hytten
Program for de efterfølgende møder vil blive udleveret/fortalt til spejderne på onsdag - vi vil formentlig skulle mødes forskellige steder for ikke at være for mange samlet ved spejderhytten. Når vi starter følger vi selvfølgelig både myndighedernes og Det Danske Spejderkorps retningslinjer. Er der noget I er usikre på eller har I spørgsmål skal I endelig tage kontakt til jeres ledere eller kontakte Tina (tina.b.pedersen@gmail.com)